Ferieparker i Østrig
Østrig er en fantastisk feriedestination, som byder på storslået natur, aktiviteter i billedskønne omgivelser og autentisk gastronomi. Rejs med familien til bjergrige Østrig og bo i en ferielejlighed, hvor I har privatliv og friheden til at gøre, hvad I vil på ferien. En ferielejlighed er ideel, hvis I ønsker en alsidig ferie, hvor I selv kan køre rundt til forskellige seværdigheder, aktiviteter og naturoplevelser. Der vil ligeledes være rig mulighed for at besøge nogle af fortidens kulturskatte i nogle af Østrigs mest charmerende storbyer.
10
resultater
Fra:
5.220 kr.
Sikker booking med Friferie
Fra:
2.606 kr.
1.041 kr.
Fra:
940 kr.
Fra:
3.756 kr.
Sikker booking med Friferie
Fra:
1.894 kr.
Fra:
6.130 kr.
Fra:
3.524 kr.
Sikker booking med Friferie
Fra:
4.068 kr.
Fra:
13.300 kr.
Skøn ferieform for hele familien
Drømmer I om en aktiv ferie i naturrige omgivelser, er Østrig det optimale valg! Østrig har et hav af hyggelige og smukt beliggende ferielejligheder, som giver jer rig mulighed for at tage ud at opleve, når I lyster. Østrig er kendt for sine eventyrlige bjerge, som om vinteren bliver brugt til skiløb og om sommeren til vandreture, mountainbiking og andre udendørs aktiviteter. Ydermere er Østrig velkendt for sin hyggelige atmosfære, traditionelle køkken og kulturliv i byerne.
Lyder dette som noget for jer, bliver det kun nemmere at besøge de omkringliggende aktiviteter, seværdigheder og naturoplevelser fra en ferielejlighed. I kan bestille familiens foretrukne ferielejlighed online her på siden eller via vores dygtige ferierådgivere på 7015 4141.
Besøgsværdige naturområder i Østrig
Østrig er spækket med skønne naturområder. Der findes næppe noget smukkere end Salzburgerland, som er det kulturelle, historiske og meget gæstfrie område med de højeste alpetinder mod syd og store imponerende søer, som er ideelle til lange vandre- og cykelture. Besøg Tirol hvor hyggelige byer og smuk natur er hovedelementerne. I kan også vælge at rejse til 'Østrigs grønne hjerte', som Steiermark er kendt som. Over halvdelen af dette område er dækket af skov, som skaber et idyllisk landskab. Ønsker I at se et af de mest forskelligartede landskaber, skal I besøge Kärnten, hvor der i alt er 44 søer med klart drikkevand. Nationalparken, Hohe Tauern, kan man ikke komme udenom, hvis man drager til Østrig om sommeren. Dette naturvidunder er kendt for sit rige dyreliv, Østrigs højeste bjerg, Grossglocker 3.798 m.o.h. og imponerende vandfald. Nationalparken grænser op til både Kärnten, Salzburg og Tirol og et must på ferien.
Storbyer i Østrig
Ud over Østrigs ekstraordinære naturoplevelser er der ligeledes masser af byliv at omfavne på sin ferie i Østrig, hvilket er nemt fra en ferielejlighed. Wien er Østrigs pulserende hovedstad, hvor der gemmer sig imponerende arkitektoniske bygninger, et væld af fødevaremarkeder og det historiske centrum, som er på UNESCO's verdensarvsliste pga. sine flotte haver, slotte og monumenter. En anden interessant by at besøge på sin ferie er Salzburg, som er Mozarts hjemby. Salzburg er kendt som den kulturelle perle, hvor elegante gader og stræder fra middelalderen, den største fuldt bevarede borg i Centraleuropa og naturskønne omgivelser gør denne by så særlig attraktiv.
Mad og drikke
Når man bor i en ferielejlighed, er der rig mulighed for at få glæde af alle Østrigs delikatesser. I kan vælge at tage ud at spise, hvor den klassiske hovedret fra det østrigske køkken er Wienerschnitzel. På østrigsk manér skal denne ret nydes med en stor, velskænket fadøl. Til dessert skal ”Kaiserschmarren” prøves, som er strimlede pandekager med sukker, flødeskum og syltetøj. Fordelen ved en ferielejlighed er, at I kan blive hjemme og lave mad i afslappende omgivelser, hvor I ligeledes kan nyde godt af Østrigs vine. Selvom Østrig ikke er kendt som vinproducent, produceres der nogle fremragende vine i det sydlige Østrig. Prøv vinene fra Burgenland og Niederösterreich, hvor nogle af de bedste hvidvine i Europa produceres.
Aktiv og afslappende familieferie
Highlights om Østrig:
- Fantastiske naturoplevelser i de østrigske alper
- Ideel til jer, der elsker frisk alpeluft
- Kulturrige bjergbyer og spændende storbyer
- Ferielejligheder med smukke placeringer