Ferieparker på Korsika
Denne pragtfulde ø, Korsika, er beliggende 170 km sydøst for Frankrigs kyst. Øen byder på naturoplevelser, snoede bjergveje, dejlige strande med krystalklart vand og en afslappet atmosfære. Øen er kendt som "Skønhedens Ø", da landskabet og kyststrækningen er en fryd for øjet. Friferie har skønne ferieparker og ferielejligheder på Korsika, som giver jer de perfekte rammer til at slappe af og nyde ferieroen i private rammer.
4
resultater
Fra:
3.353 kr.
Sikker booking med Friferie
2.756 kr.
Fra:
2.505 kr.
Sikker booking med Friferie
Læs mere om ferieparker og ferielejligheder på Korsika her
Korsika er et fantastisk rejsemål for jer, der ønsker en solrig ferie i smukke omgivelser uden for mange turister. Tager I til Korsika, vil I kunne trænge langt væk fra hverdagens stress og jag i øens naturskønne omgivelser. Vi tilbyder både store og små ferieparker på øen med skønne ferielejligheder for hele familien. I kan enten finde og bestille jeres favorit online her på vores website eller via vores hjælpsomme ferierådgivere på tlf. 7015 4141.
Omringet af smuk natur og flot kystlinje
Blot Korsikas natur er grund nok til at rejse til denne perle af en fransk ø. Korsika er bjergrig på den centrale del af øen med floder og kløfter, hvor naturen er mere frodig med store skovområder, som indbyder til vandre- og cykelture. På vestkysten finder I små idylliske bugte, som er formet af de imponerende klippeformationer. Ønsker I at finde de brede sandstrande, er det på østkysten, I skal lægge visit forbi. Øens naturskønne landskab er ideel for afslapning, hvor I kan slippe helt væk fra hverdagens travlhed, og glæde jer til udendørs aktiviteter i det fri på cykel eller gåben.
Korsikas spændende byliv
Nok er Korsika kendt for sin smukke natur, men øen byder også på en håndfuld spændende byer fyldt med liv og aktiviteter. Calvi er en by beliggende på den nordlige del af øen. I Calvi kan I opleve en glad, livlig og autentisk atmosfære, hvor sejlende fra hele verden finder vej til byen. Citadellet er en gammel borg, som kendetegner Calvi og er et must, hvis I besøger byen. Restauranterne ved Basse Ville i Calvi er anbefalelsesværdige særligt ved pladsen foran kirken Ste. Marie Majeure. Der er ligeledes gode dykkermuligheder, hvis I ønsker at opleve et bombefly fra 2. verdenskrig ved Calvi. Bastia er en anden dejlig by på Korsika, med en hyggelig, gammel havn i den rolige bydel, Terra Veccia. I hjertet af Korsika finder I byen Corte, som er omgivet af smuk natur med vilde bjerge og floder. Herfra er der et væld af vandreture, hvor I bl.a. kan bestige øens højeste bjerge. Sartène er en gammel by, fyldt med traditioner, overtro, og blodhævn, og selv i dag bevarer den sin fascinerende dystre atmosfære.
Korsikas gastronomiske oplevelser
Korsika er som resten af Frankrig rig på gastronomiske smagsoplevelser. Det korsikanske køkken er præget af landbruget i bjergområderne, og netop derfor er kød og ost fra geder, kalve, får og svin samt grøntsager og frugt fra køkkenhaven udsøgte råvarer. Bor I i ferieparker og ferielejligheder langs kysten, kan I glæde jer til alt godt fra havet, som er friskfanget og tilberedt på bedste manér. Den store fordel ved en ferielejlighed er, at I nemt kan kreere middagen hjemme i mere vante og afslappende omgivelser med de bedste franske råvarer. Nyd de simple retter Korsika byder og de skønne vine, der er lokalt produceret på skrænterne.
Alt det bedste Korsika har at byde på
Nogle af de highlights I får ved en ferie til Korsika:
- Fænomenale naturoplevelser
- En betagende kyststrækning
- Interessante og charmefyldte byer
- Hyggelige ferieparker og ferielejligheder