Banner

Camping Småland

I den sydlige del af Sverige ligger det mellemstore område Småland. Det er det område i hele Sverige, som har absolut flest søer. Omkring de mange søer har bønder igennem årerne gjort en stor indsats for at passe på naturen og for at vedligeholde den vækst, som naturen naturligt har. Småland er for de fleste kendt som Astrid Lindgrens hjem, hvilket området selvfølgelig også har taget til sig.
Læs mere

1

resultat

9.3
1/16
Besøg Pippi Langstrømpes fødeby
Rekreativ sø
Omringet af natur
Gode vandreruter

9.012 kr.

Fra:

7.393 kr.

21 June 2025 - 7 nætter 2 voksne
2 tilgængelige boligtyper
Side 1 af 1

Camping i Småland

Med så mange søer i området er det ikke overraskende, at der ved mange af dem også befinder sig et flot udvalg af campingpladser. Placeringen ned til en sø eller til havet er ideelt til camping, fordi det giver gæsterne muligheden for at campere lige ned til vandet, hvilket gør det nemmere at tage en morgendukkert. Med så mange campingpladser at vælge mellem, kan det være svært at slå sig fast på bare en.  

I har mulighed for at udforske de mange forskellige tilbud, som hver plads udbyder. Det dækker alt lige fra store legepladser, pool, underholdning til børn og unge og selvfølgelig mange aktiviteter, som gør brug af naturen på den ene eller anden måde. 

Fra småt til stort i Jönköping i Småland

I den større by Jönköping, som ligger nogenlunde centralt i Småland, kan familien også tage på opdagelse. Hvis vejret er lidt uheldigt, kan det være, det muntrer op med en tur til den store svømmehal Rosenlunds Badet, hvor der er rig mulighed for at svømme baner indenfor. Hvis vejret viser sig fra sin bedste side, er der også en udendørs pool.  
Jönköping er en smuk by, som er fyldt med mange historiske bygninger, der er små seværdigheder i sig selv for deres historiske arkitektur. Foruden de mange smukke og historiske bygninger, findes der også en hel del grønne arealer, hvor I har rig mulighed for at nyde en medbragt frokost, mens I går på jagt efter de mange skulpturer og monumenter, som pryder de offentlige parker. 

Jönköping kan også byde på et nichemuseum, som det nok tør siges at være det eneste af sin slags. Eller i hvert fald et af de få, som findes i verden. Her kan I besøge det særprægede og unikke Tændstikmuseum. Hvad der lyder som en trist fortælling om en lille æske, er faktisk et imponerende museum, som også fortæller om den industrielle udvikling, der selvfølgelig også har haft sin indvirkning på tændstikæsken. Det er et veludført museum, som har ansatte, der ved, hvad de snakker om, og derfor gør det besøget det hele værd. 

Småland for store og små

Hvis I er afsted med børn, er det oplagt at besøge den underholdende verden skabt af Astrid Lindgren. I Astrid Lindgrens verden sprudler fantasien fra alle hjørner, og børnene bliver forbløffet af et besøg til Vimmerby eller mødet med selveste Pippi Langstrømpe. Børnene kommer til at møde et eller flere idoler fra de kendte børnebøger, og de bliver inddraget i de fantastiske historier. De mange skuespillere, som gør oplevelsen til noget helt særligt, lever sig vidunderligt ind i rollerne, og børnene vil tro helt og holdent på, at de møder Ronja Røverdatter. Her er der mulighed for at bevæge jer rundt mellem de fantasifulde og magiske historier fra Astrid Lindgren og se en af de flere teaterforestillinger, der bliver opsat for børnenes skyld. Hvis der skal bruges lidt energi, for at børnene kan sidde stille, er der rig mulighed for dette i den magiske Mattisskov. Og hvem ved, måske støder I på Ronja Røverdatter, Birk Borkasøn eller en af de små rumpenisser inde i skoven. 

Efter en så fantasifuld dag kan det være, at hele familien trænger til et historisk indblik i Småland. Det Kalmarske slot giver et flot indblik i en tid, hvor tingene var meget anderledes, end de er i dag. Der bør alene afsættes et par timer til at udforske slottet, og hvis vejret er rigtig godt, er der en stor naturgrund, som også kan udforskes i flere timer. Det er muligt at spise middag på slottet, som selvfølgelig er tilberedt af lokale råvarer, og til middagen vil der være skuespillere, der sørger for, at oplevelsen bliver en, I sent vil glemme.