Camping Norge
1
resultat
Fra:
2.942 kr.
Hvorfor skal du vælge Norge?
Når du kører selv, så får du mulighed for at komme rundt og virkelig opleve den smukke natur og de rå landskaber. Norges kendetegn er høje fjelde, dybe fjorde og imponerende vejstrækninger. Du kan også lægge vejen forbi de historiske og mangfoldige byer. Udforsk arkitekturen, fæstninger og Norges historie. Det er bestemt ikke en tilfældighed, at landet bliver vurderet til at være et af de smukkeste lande i verden.
Oplev hovedstaden Oslo
Gå op til Karl Johan Gate, der er hovedstrøget i Oslo, hvor du kan gå en tur i de livlige gader og kvarterer. Der er massere af butikker, restauranter og for enden af gaden ligger slottet, hvor kongefamilien bor. Køb en souvenir eller shop i de mange butikker, og hvis du bliver sulten undervejs, så tag plads i en restaurant og prøv Norges delikatesser. Byen byder på museer og kunstgallerier med blandt andet Skandinaviens mest komplette samling af vikingeskibe, -værktøj og andre genstande fra den tid.
Hvis du vil opleve byen i mere rolige og stille omgivelser, så besøg Vigeland park, hvor du finder enestående skulpturer. Der er mere end 200 skulpturer i bronze, granit og støbejern.
Norges naturlige skønhed
Bergen 'fjordens hjerte' er kombineret med farverige træhuse, fantastiske fjorde og majestætiske bjerge. Bestig Fløyen til fods eller via Fløibanen. Fløibanen er en kabelbane som tager dig hele vejen op på blot 10 minutter, og den kører hvert 15 minut. Hvis du derimod hellere vil tage gåturen derop, så vil du komme forbi flere uimodståelige udkigsposter. Udkigsposter til den smukke sø Skomagerdiket og eventyrlige skovarealer.
Oplev det udendørs marked, som ligger blot et stenkast væk. Her finder du fiskemarkedet der siden 1276 har sørget for fisk til byens borgere. Det er Norges mest besøgte udendørs marked, og udover fisk så kan du også købe frugt og grønt.
Sjov for hele familien
Oplev Skandinaviens største vandland i Telemark. Bø Sommarland byder på en masse vandrutsjebaner og andre sjove vandaktiviteter. Børnefamilien vil elske Tusenfryd som er forlystelsesparken med mere end 30 forskellige og unikke forlystelser, som er tilpasset til alle aldersgrupper. Tag til Oslo klatrepark som hele familien vil elske. Der er forskellige baner og niveauer, hvor man kan prøve at slippe frygten og få adrenalinen i gang.
Der er også mulighed for at bade på stranden i sommerperioden, hvor det er dejligt vejr. Her kan I bade i det klare blå vand. I kan også leje kajakker og spørger de lokale om vej til de bedste strandområder.
Vejret i Norge
Det bedste tidspunkt at tage afsted til Norge er som regel, så snart sommersolen har fået et solidt tag på landet. I slutningen af maj og helt til august kan du nyde solens stråler. Jo varmere vejret er, jo varmere er nordmændene også. Sommertemperaturen kan nå op til de 25-30 grader. Det er særligt mod syd og i dalene.