Ferieparker i Normandiet
Normandiet er et af de mest elskede områder i Frankrig på grund af regionens smukke natur, mange seværdigheder, samt flere hyggelige byer, perfekte til dagsture. Normandiet er et sandt mekka for historieelskere. I området kan man både gå i gallernes fodspor, opleve det enestående Bayeux tapet, stifte bekendtskab med Jeanne d´Arc eller genopleve de Allieredes landgang under 2. verdenskrig. Normandiets fantastiske natur danner rammerne for alle disse oplevelser, ligesom at kyststrækningen også er et fantastisk badeland med dejlige brede sandstrande.
8
resultater
Fra:
1.921 kr.
Sikker booking med Friferie
Fra:
2.731 kr.
Fra:
4.598 kr.
Fra:
2.879 kr.
Sikker booking med Friferie
Fra:
3.569 kr.
Fra:
3.623 kr.
Fra:
2.298 kr.
Ferielejligheder omgivet af smuk natur
Ved at bo i en ferielejlighed viil I opleve i friheden til selv at sætte dagsordnen. I er ikke bundet af bestemte tider, og det står jer frit for at opleve alt, hvad Normandiet har at byde på i jeres eget tempo. Her finder I både ferieparker og ferielejligheder i typisk normannisk stil samt beliggenhed tæt på stranden og masser af aktiviteter til hele familien. Hvis rolige omgivelser og historisk placering er vigtige elementer for jeres næste ferie, forslår vi ferielejlighederne hos Omaha Beach. Bestil den ferielejlighed der passer bedst til jer online på hjemmesiden eller kontakt vores hjælpsomme ferierådgivere på tlf. 7015 4141.
Oplev Normandiets spændende historie
Elsker man historiske begivenheder og seværdigheder er man kommet til det helt rette sted. Med en baggrundshistorie både fra vikingetiden og den berømte D-dag under 2. verdenskrig byder Normandiet på masser af historiske levn fra fortiden, der er værd at udforske. Besøg Overlord Museum, som ligger langs D-dags kysten, hvor I kan finde mange objekter fra krigen. I Byen Colleville-sur-Mer kan I besøge den famøse amerikanske kirkegård, som er kendt for de mange hvide marmorkors, der står symmetrisk på ræd og række. Midt i mellem Omaha og Gold strandene, finder man det berømte Batteri Longues-sur-Mer, hvor der i juni 1944 blev smidt over 1500 tons bomber over området. En anden historisk seværdighed er klippeøen Mont Saint-Michel. Klosteret på øen havde en stor strategisk betydning for romernes styring af Gallien og er nu blevet et populært turistmål der kan besøges via en bro eller på gå ben, alt afhængig af tidevandet.
Nyd smuk kunst og kultur
Normandiet er især kendt for deres kultur og kunst. I et museum i Bayeux finder I et af de mest imponerende broderier, som er mere end 900 år gammelt og med en forbløffende længde på hele 70 meter - det såkaldte Bayeux-tapet. Normandiet anses for at være impressionismens vugge. Det var ikke kun i Giverny, stedet hvor Claude Monet skabte nogle af sine mest kendte værker, men også de normanniske landskabe, klippekyster i Etretat, de særprægede strande og katedralen i Rouen, der tiltrak de mange kunstnere, og som i dag er turistmål for kunst- og naturelskere.
Spis jer mæt i verdenskendt gastronomi
Når I bor i ferielejlighed i en af Normandiets ferieparker, har I masser af muligheder for at opleve det normanniske køkken - her får I lækkert, lokalt og varieret mad. Med over 300 forskellige æblesorter, er Normandiet især kendt for æblecider, calvados og æbletærter. Får ordene Camembert, Livarot og Neufchatel en klokke til at ringe, så er det værd at nævne, at det er i Normandiet, hvor disse verdenskendte oste bliver produceret. Med en kystlinje på over 600 km finder man alt godt fra Atlanterhavet - især østers og kammuslinger står på menukortet. Spis jer mætte i alt den skønne mad på skønne restauranter eller besøg de spændende mad festivaler.
Hvorfor skal jeres næste ferie gå til Normandiet?
Highlights i Normandiet inkluderer:
- Et hav af historiske seværdigheder
- Store, brede sandstrande
- Ferielejligheder og ferieparker omgivet af skøn natur
- Betagende klitter, tidevand og badebyer