Ferieparker i Belgien
Belgien byder på pulserende storbyer, naturskønne områder og sjove aktiviteter for hele familien. Der er et hav af muligheder, om end I ønsker en kulturel, aktiv eller naturrig sommerferie, så finder I det hele når I bestiller ferieparker og ferielejligheder til Belgien. Den korte afstand fra Danmark gør ligeledes Belgien til den perfekte destination for kør-selv ferie.
12
resultater
Fra:
7.603 kr.
Læs mere om ferieparker og ferielejligheder i Belgien her
Tag familien med til Belgien, hvor Friferie har et stort udvalg af hyggelige ferieparker og ferielejligheder. En ferielejlighed er det ideelle valg til familien, som ønsker at holde ferie i frie rammer, hvor der er plads til at gøre lige, hvad man har lyst til. Med en ferielejlighed kan I let tage middagen med hjem, skabe en afslappende hjemlig atmosfære og selv tilrettelægge hvordan og hvornår I vil tage ud for at besøge de omkringliggende seværdigheder. Bestil familiens foretrukne ferielejlighed online her på vores hjemmeside eller via vores hjælpsomme ferierådgivere på tlf. 7015 4141.
EU's hovedstad
Ønsker man at opleve det historiske, kulturelle og kulinariske Belgien, er Bruxelles et must på ferien. Bruxelles er ikke blot Belgiens hovedstad men hele EU's hovedstad! Byen byder på et hav af attraktioner, fantastiske shoppemuligheder og gastronomiske delikatesser, I kan forkæle ganen med. Oplev Grand Place om aftenen, som er et storslået torv foran det gotiske rådhus, som bliver oplyst, når mørket falder på. Tag til den gamle bydel, hvor det autentiske Bruxelles skal opleves eller den verdenskendte seværdighed, Automium, som er en 102 meter høj fascinerende struktur af 9 bolde koblet sammen, som i sin oprindelse blev bygget til verdensudstillingen i Expo i 1958. Uanset hvor jeres ferielejlighed ligger i Belgien, er et besøg forbi Bruxelles nemt tilgængeligt, da hovedstaden er placeret i det centrale Belgien.
Aktiviteter for hele familien
Belgien er et interessant land, da det spænder bredt i oplevelser. Drømmer man om at kombinere en storbyferie med smuk natur og sjove aktiviteter, er Belgien et fantastisk rejsemål. I kan fra en ferielejlighed besøge det maleriske landskab i Ardennerne med store skove, spejlklare søer og autentiske landsbyer, som indbyder til rafting eller cykel- og vandreture. Der er også oplevelsesrigt langs kysten i Flandern, hvor I kan mærke charmen i de små havne, hvor der er et væld af hyggelige caféer og Belgiens eventyrlige chokoladebutikker ligger. Kystlinjen er særlig egnet til sjove vandsportsaktiviteter, hvor I kan tage kursus i sejlads, vind- eller kitesurfing, som er specielt attraktivt i området. Familiens mindste kan glæde sig til en tur på ryggen af en hest, som bliver tilbudt de fleste steder i landet. En tur til Belgien beriger hele familien med mindeværdige aktiviteter.
Kulinariske oplevelser
Belgien har et enestående køkken med lækre delikatesser. Belgien er verdenskendt for sin himmelske chokolade, som smelter på tungen, og som kan købes i adskillige chokoladeforretninger i hele landet. Øl er også særligt kendt i Belgien, og med hele 140 bryggerier er der et væld af forskellige øl at vælge imellem. Restauranterne i Bruxelles anses af mange som værende blandt verdens bedste, og befinder man sig i kystbyerne er fiskeretterne et must på aftenens menu. Afslut aftenen med en udsøgt dessert, den belgiske vaffel, som toppes med alverdens lækkerier som bær, flødeskum og andet chokolade. Fra ferielejligheder og ferieparker har I de bedste forudsætninger for at tage aftenens middag med hjem og nyde i hjemlige rammer eller besøge de omkringliggende kulinariske perler, valget er dit.
Alt dette kan I glæde jer til i Belgien
Highlights i Belgien inkluderer:
- Flotte og lyse ferieparker og ferielejligheder
- Besøg Bruxelles
- Naturrige områder med skove og søer
- Spændende og pulserende storbyer
- Mulighed for en kulturrig og aktiv ferie
- Lækre, belgiske delikatesser