
Sikker booking med Friferie
Rejseinformation om Italien
Nu skal du snart på ferie til Italien. Vi vil gerne sende dig velforberedt afsted, og derfor har vi samlet noget brugbar information til dig her på siden. Uanset om du skal opleve historiske byer, nyde de solrige strande eller forkæle dig selv med lækker italiensk mad, venter der uforglemmelige oplevelser. Sommeren i Italien byder på dejligt varme og milde dage, der gør landet til en populær destination i de solrige måneder. Og du behøver ikke bekymre dig om tidsforskelle – Italien og Danmark befinder sig i samme tidszone, og både sommertid og vintertid følger de samme skift. Vi ønsker dig en fantastisk ferie i 'la bella Italia'!



Italien giver uendelige muligheder!
Hvad skal du vide om at køre i Italien?
Vejafgifter: De fleste motorveje i Italien er betalingsveje (strade a pedaggio). Klik her for at se gældende afgiftssatser. Du kan betale med kontanter (euro) eller kreditkort. Det er nemt at betale afgifterne på farten, og du betaler kun for den strækning, du kører. Du trækker en billet i en automat ved en bomstation, når du kører på motorvejen, og gemmer billetten, som skal indløses i en automat, når du kører af motorvejen igen.
Miljøzoner: Miljøzoner findes i mange byer og kaldes Zona a Traffico Limitato (ZTL). Reglerne er lidt varierer fra by til by. Modsat andre lande findes der ikke miljø-klistermærker i Italien. En miljøzone indikeres med et Zona trafico limitato-skilt. Hvis man bryder reglerne, kan man få en ret stor bøde, og derfor vælger de fleste at parkere udenfor miljøzonerne og fortsætte med offentlig transport eller til fods.
Opladning af elbil: Italiens ladenetværk er markant forbedret det seneste år! Der findes mange ladestationer langts motorveje og landsbyer, men jo længere sydpå, du kommer, jo sværere er ladestanderne at finde. Du kan finde ladestandere via disse planlæggere: abetterrouteplanner.com eller chargemap.com.
Leje af bil: Planlægger du at flyve til Italien og leje en bil? Dit danske kørekort er gyldigt i Italien, men føreren af bilen skal være fyldt 21 år og have haft gyldigt kørekort i minimum et eller to år, afhængigt af biludlejningsfirmaets regler. En bil kan kun lejes med et kreditkort (fx Mastercard) i samme navn som føreren af bilens navn.
Tip: Denne ruteplanlægger maps.adac.de/ kan hjælpe med at planlægge din rute, se køretid og kilometerangivelse, foreslå overnatningsmuligheder på vejen, spisesteder, planlagt vejarbejde og vejafgifter på ruten. Tankning er som regel en del dyrere langs motorvejen. Generelt er det billigst at tanke ved self-service standerne.
Husk, at det i Italien er obligatorisk at medbringe advarselstrekant og refleksvest afhængig af antal passagerer i bilen.
Grænsekontrol: På grund af den øgede grænsekontrol kan der være længere ventetider ved grænseovergangene. For at dette forløber på bedste vis, bedes du have alle identifikationsdokumenter ved hånden evt. i handskerummet.

Godt at vide
Hvis du rejser i Italien skal du have et gyldigt pas eller ID med dig, som kan identificere dig. Du skal som regel ikke bruge det til at krydse grænsen.
Italien er et hundevenligt land, men ikke alle hunde er lovlige og din hund skal være i snor. Hvis du tager din hund eller kat med til Italien, skal du have et EU kæledyrspas med fra dyrlægen. Hunde og katte skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejse. Den obligatoriske chip skal indsættes før rabies vaccinen (kan være samme dag). Fordi rabies vaccinen kun kan gives til hunde og katte, der er ældre end 12 uger, må hundehvalpe og killinger under 15 uger ikke medbringes til Italien.
Rejser du alene med en mindreårig, for eksempel fordi du er skilt? Eller har du medbragt dit barns kæreste eller ven på ferien? Så skal du kunne fremvise dokumentation på, at du har tilladelse fra alle barnets forældre - dette kan ordnes med en samtykkeerklæring - læs mere om emnet her.
Tip: Før du rejser er det en god idé at tage et billede af dit pas, kørekort, forsikringspapirer og andre vigtige ting. Mail dem til dig selv eller andre medrejsende, så I altid har vigtige dokumenter, selv hvis de bliver mistet undervejs.
Når du skal ud at spise eller ud at handle
Vandet i hanen er generelt sikkert at drikke i Italien. Hvis en vandhane er markeret med Acqua non potabile (ikke drikkevand), bør man drikke kildevand fra flaske.
Bagere og slagtere i Italien åbner som regel mellem 07:00 og 08:00. De fleste butikker holder lukket nogle timer omkring frokosttid (hvor mange steder generelt holder sieasta) og åbner så igen indtil ca. kl. 19. De fleste bagere/brødbutikker har også åbent om søndagen, men mange butikker holder til gengæld lukket om mandagen.
De store supermarkeder er åbne hver dag, hele dagen og ofte indtil sent om aftenen. De store supermarkeder som Esselunga, Ipercoop, Eurospin og Conad findes ofte lige uden for byerne (eller i udkanten), og foruden mad findes der også alverdens andre ting fra bøger til vaskemaskiner.
Priserne i Italien er generelt lavere end i Danmark. Medicin og cigaretter kan ikke købes i supermarkeder i Italien. Dog finder du ofte et apotek ved siden af de store supermarkeder.
Spis ude på campingpladsens restaurant og få en hyggelig aften sammen, hvor kan I spise tidligt, ligesom hjemme i Danmark. Vær dog opmærksom på, at hvis I vil spise ude på en restaurant udenfor campingpladsen, vil der ofte ikke være nogen åbne restauranter før efter kl. 20.
Det er billigere at spise ude i Italien end i Danmark - du kan måske få en simpel 3-retters menu for ca. 20€ (150 kr.) Husk at tjekke regningen eller menuen for, om der står Servizio, hvilket betyder, at drikkepenge allerede er inkluderet i priserne. Coperto er et gebyr, restauranterne tager for brugen af service, duge osv. og har intet at gøre med drikkepenge.
I Italien betaler man med euro. Prisniveauet er generelt lidt billigere end i Danmark. Du kan stort set betale med dit Visa kort alle steder, og ellers findes der masser af hæveautomater i Italien (dog er der som regel et gebyr for at hæve penge i udlandet). Bemærk, at det er en god idé at have kontanter med, hvis I skal på det lokale marked.

Bekymringsfri ferie
Det italienske sundhedssystem er velfungerende.
Det Blå Sygesikringskort giver dig adgang til nødvendig behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke mens du befinder dig i Italien på midlertidig basis. Dog anbefaler vi altid, at du tegner din egen private rejseforsikring, der også inkluderer hjemtransport, hvis uheldet er ude. Er uheldet ude, så tag altid fat i dit forsikringsselskab med det samme.
Apoteket (Farmacia) tilbyder alle mulige former for medicin og hygiejneprodukter, og de italienske læger holder sig som regel ikke tilbage, når der skal udskrives medicin.
Bemærk: Oplysningerne på denne side er omhyggeligt sammensat. Vi påtager os dog intet ansvar for ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger. De links, vi bruger til andre hjemmesider, er kun til informationsformål. Disse hjemmesider bliver ikke vedligeholdt, overvåget eller godkendt af os. Som rejsende er du ansvarlig for at have de rigtige dokumenter til din ferie. Vi anbefaler, at du tjekker de seneste oplysninger hos de relevante myndigheder lige før din ferie. Vi ønsker dig en rigtig god tur!
Topseværdigheder i Italien

Den spændende hovedstad
Rom og Vatikanstaten
https://goo.gl/maps/KmiKHDsVMsnrcnKR7

Smaragdkysten
Costa Smeralda, Sardinien
https://goo.gl/maps/LjzvLjXi5BS9A4o9A

Byen på vandet
Venedig, Veneto
https://goo.gl/maps/hGFuXjHVFWKyU3Xd7

Opdag Verona
Verona, Veneto
https://goo.gl/maps/7wwEGC8iYnZ9yQx57

Kulturel storby
Firenze, Toscana
https://goo.gl/maps/FVPJsbY7CHUv2io59

Smuk kyst
Amalfikysten, Campania
https://goo.gl/maps/midKR5LZw4E6HufJ9

Unik bycharme
Alberobello, Apulien
https://goo.gl/maps/Y7X5Hh8HHcAn21dW7