Camping Vendée
53
resultater
Fra:
1.878 kr.
Sikker booking med Friferie
Fra:
3.531 kr.
2.766 kr.
Fra:
2.505 kr.
Fra:
1.503 kr.
Sikker booking med Friferie
8.508 kr.
Fra:
6.785 kr.
Fra:
2.278 kr.
3.288 kr.
Fra:
2.609 kr.
Sikker booking med Friferie
4.697 kr.
Fra:
3.966 kr.
Fra:
3.549 kr.
Fra:
6.624 kr.
Aktiviteter i Vendée
I Vendée kan du lave meget andet end blot at ligge på stranden og plaske rundt i bølgerne. Besøg for eksempel Puy du Fou, der er Frankrigs næstmest populære forlystelsespark – lige efter Disneyland. Der er dog en verden til forskel mellem de to, og Puy du Fou er på ingen måde en forlystelsespark, som du ellers kender det. Her er masser af spændende shows, musik, fyrværkeri, dans, teater og andre gode forestillinger, der med garanti også kan imponere de voksne.
Tag også en dagsudflugt til en af øerne lidt ude for kysten – særligt Noirmoutier kan anbefales grundet den meget autentiske atmosfære; og så kan den nås med bil.
Eller hvad med en tur på hesteryg langs stranden? Eller du kan udfordre hele familien med en tur i Explora Parcs forhindringsbane, der foregår helt oppe i trætoppene.
Vendées hyggelige byer
Der er en del gamle, hyggelige småbyer, der er værd at lægge vejen forbi, når man nu er i Vendées. Tag for eksempel en tur igennem Mallièvre, der stadig har levn fra en gammel middelalderborg, og som ellers består af charmerende stenhuse, små stier og flotte, blomstrende stenhaver. Læg også et besøg forbi den eventyrfyldte middelalderby, Vouvant. En historie går på, at byens gamle borgtårn blev bygget af en fe på blot én nat. Fra toppen af tårnet får man desuden et fantastisk udsyn over nogle af Frankrigs flotteste landsbyer. Når man er i den hyggelige flække, skal man også se Vouvants kirke, der er udstyret med en meget smuk indgang fyldt med indgraveringer.
Hvert år, nærmere bestemt den sidste lørdag i juli, afholdes der også et flydende marked i Le Vanneau, hvor du kan købe lokalt producerede varer og souvenirs. Le Vanneau ligger desuden i Frankrigs næststørste vådland, Marais Poitevin, der også tit går under kælenavnet ”Grønne Venedig”. Dette er også et besøg værd i sig selv – med eller uden det flydende marked.
Camping i Vendée
Vendée er et camping-slaraffenland. Her er masser af gode campingpladser, der tilbyder et væld af forrygende faciliteter, servicer og underholdning. Du kan selv vælge, om du vil sove i luksustelt, mobile home eller i egen campingvogn. Nogle campingpladser tilbyder børnepasning, så far og mor kan få lidt kvalitetstid til at pleje forholdet under de franske, varme himmelstrøg, mens børnene leger med deres nye venner på pladsen og stadig er i trygge hænder. Mange pladser har også en ”kids club” med sjove aktiviteter til ungerne, og swimmingpool, på trods af at mange bor tæt på stranden. Find evt. mere information her på siden, eller ring på 70 15 41 41.
Check også vores andre skønne rejsemål i Frankrig.